Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Sådan bor vi

Eventyrhuset består af et stort dejligt hus på Sophienborg alle 4 og et mindre hus med sin helt egen charme på Kirsebær alle 3, kaldet Tryllefløjten. Begge huse har store lyse lokaler med mange udfoldelsesmuligheder og rum til at arbejde med børnene i små grupper.

I vores køkkener i Eventyrhuset og Tryllefløjten har vi en kok og en køkkenhjælper ansat. Begge steder er der rig mulighed for at børn og voksne kan se og dufte maden og samtale om dagens menu. I Tryllefløjten modtages både kold og varm mad fra det store hus.

I det store hus er der 2 vuggestuegrupper  med ca. 12 børn på hver stue og 3 voksne.

Børnehaven består af 3 stuer, Fantasiøen med ca 20 børn og 3 voksne, Skatteøen med ca 21 børn og 3 voksne Begge stuer har base i det store hus og Trylleøen med 15 børn og 3 voksne har fast stue i Tryllefløjten på Kirsebær alle. 

Tryllefløjten er en lille oase med en dejlig lukket legeplads. Vi har overdækning så vi kan være udendørs meget af året. Indenfor har vi mange rum, også til at kunne arbejde i mindre grupper.

Vi bruger også Tryllefløjten, når vi arbejder dels med storegruppen men også projektorienteret, hvor vi fordyber os i emner på tværs i huset. På den måde kan vi fordele os alt efter behov hos børn og voksne. Det er et stort hit for børn og voksne at være i Tryllefløjten.

Vi har stor fokus på at arbejde med den røde tråd i huset, hvor børn og voksne er i tæt samspil på trods af at vi er beliggende på to matrikler.

Tryllefløjten åbner hver dag kl. 8.00 og lukker kl. 15.00. Her kan der også afleveres og afhentes. Det er også muligt at aflevere i Eventyrhuset fra kl.7.00. De børn der ikke er afhentet inden kl.15.00 går med en voksen tilbage til det store hus og hentes senest kl.17.15(fredag kl.16.30).

Vi benytter os meget af vores nærmiljø primært på gå-og cykelture, men også med bus til de længere distancer. Eventyrhuset har to EL ladcykler, hvor der er plads til 4 børn i hver, børnene er altid udstyret med sikkerhedsseler og cykelhjelme. På cyklerne kører vi ud i vores nærområde og blive optaget af dyreliv, byen/Fredensborg slot og generelt vigtigheden i, at have en dialog om det vi ser og oplever sammen.