Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Ressourcegruppen i Eventyrhuset

billede af piktogrammer

Piktogrammer der synliggør struktur for børnene

Ressourcepladser i Eventyrhuset.

Ressourcepladser er et tilbud til børn i Hillerød Kommune, der sættes i gang i to dagtilbud, Eventyrhuset og Lønhuset d. 1. maj i år med en gruppe i hver, med 3 ressourcepladser.

Vi er fortsat et almindeligt dagtilbud og ressourcegruppen er en del af Eventyrhuset, men vi har vores eget lille hus (Tryllefløjten), som er på Kirsebæralle 3. Tryllefløjten har åben fra kl. 8-15 hver dag. Børn, der afleveres før kl. 8 – afleveres i Eventyrhuset og hentes kl. 8 af en fast voksen fra Tryllefløjten. Når Tryllefløjten lukkes kl. 15, går den resterende børnegruppe samt faste voksne over i Eventyrhuset. 

 

Når børn er visiteret til en ressourceplads, eventuelt fra et andet dagtilbud i Hillerød kommune, vil der være fokus på at overgangen for børnene deres familie og Trylleøen, bliver positiv og meningsfuld. Pladserne er udviklet til at være et tilbud til børn, der forventes at kunne profitere af en dagtilbudsplads i almenmiljøet, men hvor der er færre børn på stuen end normalt, og en bedre personalenormering.

Vi bruger vores lille hus` indretning velovervejet og kan tilbyde små børnefællesskaber samt små læringsmiljøer med voksne meget tæt på. Vi støtter altid børnene ved behov, i at indgå i små relationer og fælleskaber. Vi er nysgerrige på børnenes zone for nærmeste udvikling, interesser og venskaber og støtter børnene i at indgå i fælleskaber, så børnene får en følelse af at være betydningsfulde

Vi spejler os i børnenes følelser og undrer os, så de selv oplever at være værdifuld i interaktionen og føle sig hørt. Vi bruger også ”åben refleksion”, som værktøj til at løse konflikter, mærke stemninger og være nysgerrig, så det ikke nødvendigvis er barnet der er i centrum, men mere en mulighed for at børnene kan mærke sig selv og ændre evt negativ kurs.

Når vi er med på sidelinjen, observerer vi legen og de forskellige intentioner, som børnene viser hinanden. Vi har mulighed for at træde til og hjælpe, hvis der opstår konflikter mellem børnene. På den måde sikre vi os, at legen bibeholdes, er værdifuld for børnene og afsluttes hensigtsmæssigt. Når vi støtter børnene i konflikthåndtering, stilles der spørgsmål til de involverede børn, så børnene bliver guidet igennem konflikten og øver sig i at sætte ord på deres følelser og oplevelser.

Pædagogerne på stuen har gennemført en efteruddannelse og det øvrige personale har også fået en særlig viden. Derfor er der arrangeret nogle inspirerende temamøder for de pædagogiske medarbejdere i huset.

Temamøderne vil omhandle den neuroaffektive udviklingspsykologi og nogle af de heraf udviklede pædagogiske tilgange og metoder. Neuroaffektiv udviklingspsykologi er en forståelsesramme, hvor der er tilknyttet pædagogiske metoder til at arbejde med følelsesmæssig regulering, sociale kompetencer og personlighedsudvikling.

I Eventyrhuset arbejder vi i forvejen med denne tilgang og har udviklet gode lege- og læringsmiljøer og har erfaringer med at arbejde med børn i udsatte positioner, dog kan vi her ”forfine” den pædagogiske praksis til gavn og glæde for alle børn. I den nye hverdag som forældre skal I gøre, som I plejer. Vægte det positive samarbejde.